Forfatterdrømmen

Da drømmen om at kunne kalde mig forfatter Kis Baadsgaard blev en realitet, ventede en enorm grænseoverskridende udfordring mig. Nemlig det at få taget billeder.

Man siger jo, at heldet følger de tossede, og det gør det i mit tilfælde. Som noget af det første skulle jeg bruge nogle profilbilleder. Allerede dagen efter, at jeg fik besked på at få lavet profilbilleder, og at det nok var en god idé at bruge en professionel fotograf, var heldet med mig. Et attraktivt opslag poppede op på min Facebook-side med et godt tilbud om at fået taget professionel billeder + styling.

Bestille photoshoot og styling

Det krævede en del overtalelse af mig selv blot at ringe og bestille tid hos fotografen. Jeg hader normalt at få taget billeder. De ender altid med at blive tumpede, hvor jeg enten er ved noget, som for eksempel at lave mad eller står med et overrasket ansigtsudtryk. De er sjældent særligt charmerende.

Med bankende hjerte fik jeg bestilt tid hos fotografen og skyndte mig så at fortrænge det igen. Der var jo også fjorten dage til, så jeg fandt ingen grund til at male Fanden på væggen med det samme.

Nyt tøj! Er det nu også nødvendigt?

Tøj! jamen jøsses … Shopping står heller ikke højt på min prioriteringsliste, så jeg tilkaldte min modeguru @Eva Bastrup og gav hende til opgave at hjælpe med at forme den rette stil til forfatter Kis Baadsgaard. Resultatet blev adskillige sæt tøj, et rødglødende dankort, masser af tøsesnak og kaffe.

Model for en dag

For at være sikker på ikke at komme for sent kørte jeg hjemmefra i ekstra god tid, men kunne jeg finde en parkeringsplads? Nej! Jeg drønende rundt i Vejle, indtil en god kollega fangede mig i det vilde ræs, og vi sammen fandt en plads, hvor vi kastede bilen ind – 10 minutter forsinket.

Jeg hader at komme for sent, og undskyldningerne væltede ud ad min mund, da jeg ankom til destinationen. Den unge pige i receptionen smilede blot med ordene: Det gør ikke noget. Vil I have kaffe?

Med kaffens dulmende effekt på vandring i kroppen blev jeg placeret foran et enormt spejl. Tvivlens magt var snart på banen igen, og hvis ikke den søde stylist var så overbevisende, havde jeg nok forladt stolen igen ret hurtigt: “Uhh, jeg har lyst til at give dig den helt store make-over. Du har det fedeste røde hår,” kommenterede hun, og jeg var kraftigt fristet til at give hende frie tøjler. I stedet forklarede jeg hende, at jeg ville være mig – med alle rynker, fregner, ar og slidtages.
Det gjorde hun så med et let make-up og en hel hårspray for at få styr på mit umulige, selvbestemmende, røde hår.

Fotografen Elisabeth var enormt sød, og vi fik en del grin med på vejen, da hun fandt ud af, at jeg skriver erotisk litteratur. Og jeg vil gerne påpege, at den påstand om, at det “bare” er fotografier, er løgn!
Aldrig har jeg stået i mere unaturlige positioner og krampeagtige stillinger. Tanken om, at det da bestemt ikke kan se godt eller naturligt ud, fløj gennem mine tanker, men …

Forsynet med bobler og snacks i en dejlig blød sofa udvalgte jeg de billeder, som jeg foretrak. Elisabeth spurgte til redigering, og jeg takkede nej: Jeg er den, jeg er, med fejl, ar og rynker.
Glad, tilfreds og stolt kørte jeg hjem efter en begivenhedsrig dag og allerede tre dage efter, modtog jeg billederne. For første gang i mit liv er jeg stolt og glad for fotografier af mig selv.
Tak til: http://www.poze.dk/glamour-vejle/ i Vejle. Det var en fed oplevelse.

Please follow and like us:
Kategorier: Strøgtanker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *